Workshops
Jeg elsker at afholde kurser og workshops, både
alene og med spændende samarbejdspartnere.
Keramik kan noget helt særligt. Det bringer folk sammen, og er med til at åbne stemningen op. Tag dine kolleger eller dine venner under armen og skab både minder og mesterværker sammen.

Firmaarrangement
Skal du og dine kolleger/medarbejdere afholde et personalearrangement, vil det være oplagt at kigge mod keramikkens verden.
Arbejdet med ler er både sanseligt og håndgribeligt. Det foregår i et roligt tempo, hvor det at være kreative sammen åbner op for gode snakke og masser af grin. Og så vil I efterfølgende have et fysisk minde fra dagen. Det kan være en ny kontor-kop, en lille talismand til at bringe virksomheden held og lykke fremover eller noget helt tredje.
Jeg tilbyder forskellige set ups, alt efter hvilke ønsker og behov I har. Det kan være keramikken, der står alene som en aktivitet, det kan også være i kombination af en skøn middag eller eksempelvis en ginsmagning.
Ring meget gerne, så vi kan skræddersy den bedste dag for jer.
Herunder kan du se eksempler på arrangementer. Alle priser afhænger af antallet af deltagere samt tidsforbrug.

Eksempel 1
Keramikworkshop
I besøger mit værksted i Saksild – eller jeg kommer til jer. I modellerer i hånden, og jeg brænder og glaserer emnerne efterfølgende.
Ca. 3-4 uger efter arrangementet kan I afhente keramikken i Saksild.
Priseksempel
700 kr. pr. person
Gælder ved 8 deltagere i 2 timer.
Prisen er ekskl. moms.
Prisen inkluderer alle materialer samt kaffe/te/snacks. Morgenmad/frokost kan tilkøbes for 125 kroner pr. person.

Eksempel 2
Keramik i sanselige foreninger
Ønsker I et arrangement, der indeholder flere aktiviteter, kan dette også lade sig gøre.
Jeg samarbejder bl.a. med den dygtige kok, Mathias Dindler, som altid er garant for et fabelagtigt måltid mad.
Derudover samarbejder jeg med gin-destilleriet Spirit of Njord, som holder til i smukke gamle bygninger i hjertet af Aarhus, og som er eksperter i produktion og smagning af gin og cocktails.
Kontakt mig for at høre mere om mulighederne for at sammensætte en spændende dag.
Polterabend
Keramik er en oplagt ting at lave på en polterabend. Man taler godt sammen, griner og hygger. Og så får man et dejligt minde med fra dagen.
I er velkomne enten i mit værksted i Saksild eller på en lokation, I bestemmer. Vi aftaler sammen, hvad I gerne vil lave. Vi modellerer i hånden og benytter ikke drejeskiver. Det kan fx være vaser til bryllupsbordet, udsmykning af kopper eller noget helt tredje.
Efter arrangementet brænder og glaserer jeg emnerne, hvorefter de kan afhentes i Saksild.

Pris ved 8 personer:
700 kr. pr. person
Prisen er inkl. moms.
(Prisen inkluderer 2 timers keramik samt alle materialer, herunder brænding og glasering af alle emner).
Andre gruppearrangementer
I er altid velkomne til at kontakte mig, hvis I er en gruppe, der ønsker at lave keramik over enten en, to eller flere gange.
Prisen afhænger af antallet af deltagere, tidsforbrug, forplejning, mv.
Events
Hold øje med min instagramside – @saksildkeramik – for fremtidige events, som foregår enten her på gården i Saksild eller hos en af mine samarbejdspartnere.
-
-
Saksild keramik
Mette Almind Klejstrup
Kamskildevej 15
8300 Odder
Tlf: 40 59 43 79
-
Åbningstider
Du er meget velkommen til at besøge mig i mit værksted.
Jeg holder åbent efter aftale.