Hej

Jeg hedder Mette og er ansigtet bag Saksild keramik. Jeg har øvet mig i disciplinerne bag keramikkens verden siden 2020, hvor jeg først blev introduceret for, hvad ler kan. Det kan ret meget, skulle jeg hilse og sige.

Jeg bor med min mand og vores tre børn på en bondegård i Saksild, syd for Aarhus. Her har vi dyr og planter og masser af liv. I det gamle stuehus fra 1874 har jeg indrettet et lille keramikværksted. Det er lavloftet og råt, men fyldt med ro, hygge og hjerterum. Her producerer jeg al min keramik, og så har jeg kurser og workshops.

Jeg har tidligere arbejdet som underviser og facilitator og finder stor glæde i at skabe de bedste rammer for fællesskab og udvikling. Så når du besøger mig i mit værksted, vil jeg gøre mit allerbedste for at du har det rart og sjovt. Og så vil jeg selvfølgelig lære dig en masse seje teknikker, så du kan skabe dine helt egne mesterværker. 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i værkstedet.

"Jeg har elsket at deltage på Mettes keramikhold.
De tre timer er hver gang en kombination af teori og afprøvning, med god tid til fordybelse og hygge.
Mettes værtsskab, formidling og fine rammer giver oplevelsen af en form for luksuriøs, kreativ selvforkælelse.
De varmeste anbefalinger herfra."

Ane Kjær, deltager på formiddagskursus